Begynder og ny brugt cykel?

Fed ny brugt cykel! Eller det troede jeg da ihvertfald!

Fedt du har besluttet dig for at købe en mountainbike! Man skal starte et sted, men skal man som begynder købe en brugt cykel hvis man intet ved om mountainbikes?

Her vil jeg komme omkring nogle af faldgrupperne ved at købe brugt, specielt hvis man ikke har nogen at have med på side linien? Det kan hurtigt blive en meget bekostelig affære at købe en brugt cykel. Så du selv har en chance for at beslutte hvad du syntes er den bedste løsning.

Der er flere ting at beslutte sig for når du skal købe en ny/brugt cykel:

Brug?

Hvad skal du bruge cyklen til? Pendle til og fra arbejde? Ture på natur stier? Enduro, Trail, XC, Downhill? Der er forskel på hvad cyklen skal bruges til, og hvad der er ønskværdigt på cyklen i forhold til de forskellige kategorier, herunder geometri, affjedring og meget andet.

Størrelse?

Der er flere ting at være opmærksom på, hvilken størrelse hjul skal din cykel have:

Der er 3 størrelser:

  • 26” den ældste størrelse, som ofte ses på gamle cykler og nyere billige cykler. det er et letter hjul og giver gode styreegenskaber og er lettere at få op i fart.
  • 29” den nyeste standard. Ruller nemmere over forhindringer, men er lidt tungere at få gang i.
  • 27.5” er den gyldne middelvej som har det bedste fra begge verdener ruller lettere over forhindringer end 26” (dog ikke så godt som 29”) og er lettere og styrer bedre end 29”

Det er igen en af de ting der skal tages stilling til hvad er du til?

Stellet

Størrelsen på stellet er også vigtig! Den skal til passe dig hvis du får en cykel der er for lille eller for stor får du ikke det maksimale ud af cyklen og risikere at styrte oftere. Find specifikationerne på den cykel du kigger på og se om din højde er inden for hvad størrelsen passer til.

Affjedring?

Skal cyklen være “full suspension” (med affjedring for og bag) eller “hardtail” (kun affjedring foran), det afhænger igen af hvad cyklen skal bruges til, kørestil og meget andet.

For bedst at kunne afpasse affjedringen til din bygning (vægt osv) er det en stor fordel at cyklen har luft affjedring. Her skal man være opmærksom på om gaflen har fået service, altså er vedligeholdt. Er der skader på benene, er de tætte.

Drivlinie:

Drivlinien er alt hvad der gør at din træden i pedalerne gør du kører fremad, det vil sige, pedaler, pedal arme, forreste klinge(r), for skifter, kassette (de bagerste gearhjul), bagskifter, kæde flere af tingene bliver slidte, og kan være slidt op, hvis f.eks. kæden er slidt op kan den også ødelægge kassetten. En billig kæde og kassette koster nemt 500 kr, så skal de monteres, det render også op. Det er skide ærgerlige penge at skulle ud og bruge hvis det viser sig din nye cykels drivline faktisk ER slidt op. Det her eksempel er i den billige ende.

Hvor mange gear?

7, 8, 9 ,10, 11 eller 12 gear 1, 2 eller 3 klinger foran?

Det er et af spørgsmålene 1×11 (én klinge foran og 11 gear bag) er idag det der kommer på mange af de “bedre” cykler (også i begynder niveauet), det spare vægt, og der er mindre at holde styr på mht gear. Der er mange muligheder her. Igen er det også et spørgsmål om hvad du skal bruge din cykel til.

Bremser:

Nyere cykler har skivebremser, har den ikke skivebremser, så er det ofte en meget billig model eller en gammel model. Skivebremser kan være enten hydrauliske eller mekaniske. Hydrauliske bremser er absolut at foretrække. Der er stadig også faldgrupper her: Er der nok bremseklods? Er caliperne tætte? er slangerne i orden? Prøvekør cyklen: Larmer bremserne? Er håndtagene bløde (bremser cyklen dårligt)? en defekt caliper kan hurtigt løbe i 500 kr + montering eller mere afhængigt at hvilken model der er monteret, og om den model kan fåes endnu?

Skjulte skader:

En skade der ikke kunne ses, der førte til styrt

Hvad med det du ikke kan se på cyklen? Jeg fik selv købt en brugt cykel som vidste sig at have en skjult skade der nemt kunne have endt meget mere galt end det gjorde. Styrakslen på forgaflen havde en svaghed (sikkert på grund af hårdt brug), så på en af mine ture ramte jeg et hul, og styr og frempind brækkede af ved kanten af kronrøret, og sendte mig for over, ud over der hvor styret engang var. Heldigvis sket der ikke de store fysiske skader, men det blev til en del blå mærker!

Hvad ville jeg selv gøre?

Bemærk den mørkere farve på det øverste af metallet på røret, det tyder på der har været en revne inden det knækkede helt

Set i bagklogskabens klare lys: startede jeg selv med at købe en brugt 26” cykel, med hvad jeg selv kunne sjusse mig til var med ok dele. Det endte med under en måned senere stod jeg med en brækket styr-aksel i forgaflen og med en ubrugelig cykel som skulle vise sig svær at finde dele til.

“Send den på museum”, “Smid den ud”, var nogle af kommentarrene da jeg søgte efter en gaffel til den. Det endte med jeg kørte til den lokale cykelpusher for at få råd og vejledning, og endte med at komme hjem med en sprit ny Scott Scale 965 cykel til 8.499 kr med 29″ hjul og 1×11 drivline. Jeg ville ønske jeg var startet med at køre til en der vidste lidt om tingene. De 3500 kr jeg gav for den første cykel kunne have været sparet hvis jeg havde købt en ny cykel fra starten.

Dyre lærer penge!

Det var lige en kort fortælling om min oplevelse af at købe en brugt cykel som begynder og hvad man skal være opmærksom på!

Nu har du lidt fået lidt du kan sætte dig ind i inden du går ud og dummer dig som jeg gjorde!

God tur på cyklen!
Tak fordi du svedte med mig idag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *