Hvad sker der for dig?

Ja det er ved at være et stykke tid siden der er sket noget her på siden, beklager, men der har været lidt andre ting, på beddingen.

En lille skade

Ja, selv de bedste fejler engang i mellem. Jeg fejlede så også. Den 19. Januar fejlede jeg. Jeg styrtede i episk stil: Jeg skulle køre et “lille” drop, på noget af den røde sløjfe ved Madam Blå i Nordskoven. Dead sailor i luften, lander hårdt, cyklen går i slinger og jeg køre ud over bermet (et oplagt sving) der kommer lige efter. Landingen mellem træ rødder, stubbe, kævler, grene, en støvle og rigtig mange andre ting bliver bare aldrig min ting. Jeg ender med at tage fra med min venstre arm.

Absolut ikke mit stolteste øjeblik!

Jeg kommer på benene, og er lige nødtil at sætte mig et øjeblik, cyklen er ok, hjelmen har jeg knækket skyggen, småting. Men min venstre arm, den kan mærkes, sådan rigtigt mærkes! 

Jeg bliver enig med Mikkel om det her nok er en tur på skadestuen til et lille check af armen/skulderen. 

Med møg og besvær jeg op på cyklen og triller tilbage til bilen. Skadestuen først, eller hjem og læsse cykel af? Hvad tror du selv?

Med cyklen læsset af og et tøjskift senere (ja ville ikke risikererer at de klippede mit dyre Endura tøj i stykker) er jeg på vej på skadestuen. 

På skadestuen bliver jeg tilset af lægen som er 100% sikker på jeg har brækket kravebenet. En tur i røgten senere, intet brækket! Men et forstuvet AC-led. Det er åbenbart en meget kendt skade for MTB ryttere!?

Det endte så i 14 dages sygemelding, og en rigtig flot blå slynge! Sådan et forstuvet AC-led, det er ikke noget jeg ville ønske for min værste fjende. Hverdags ting som at sætte sig i sofaen, vende sig i sengen, lægge sig i sengen, spise, og alt andet bliver pludselig meget meget kompliceret. 

Moralen i denne historie, pas på jer selv der ude og lad være med at køre over evne.

Tak fordi du svedte med mig idag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *